Snart er det sommer. Snart befinder vi os i trinitatis-tiden, som er den periode, vi også kalder for kirkens festløse halvår. Perioden strækker sig fra pinse og helt frem til advent.
Ved indgangen til trinitatis – tiden er der fyraftensgudstjeneste i Mørke kirke. Så kom til en stille gudstjeneste i en fortravlet hverdag, hvor ro og nærvær er nøgleordene.
Fyraftensgudstjeneste er en invitation til samvær – også i en travl hverdag, hvor vi måske trænger til at møde andre og dele smil og tanker.
Ja, kom og oplev en anderledes gudstjeneste med refleksion, musik og lystænding. Her er der tid til samvær, eftertanke og refleksion.